Realkreditrådet dokumenterer nu det, som alle ved: Boligmarkedet er stadig låst fast i en skruestik. Antallet af boliger til salg stiger og stiger, og prisen kender kun en vej - og det er ned.
Det fremgår af Realkreditrådets seneste statistik over boligmarkedet, som det så ud i december 2008 i forhold til samme måned året før.
Færre lejligheder til salg
Rapporten viser overraskende, at udbuddet af ejerlejligheder er faldet med 13 procent. Det skyldes især, at antallet af lejligheder i Århus og København er faldet drastisk.



























