Nykredit har fastsat den variable for en mindre del af boligejerne med rentetilpasningslån.
F1-renten endte for Nykredit-kunder på 3,35 procent efter 10 dages auktion. Det er 1,2 procentpoint lavere end da renten blev sat fast i foråret 2008.
For et lån på 1 mio. kr. med afdrag svarer det til en ydelse efter skat på 3.800 kr. eller 320 kr. mindre end ved auktionen sidste forår. For et lån uden afdrag falder ydelsen med hele 640 kr. efter skat om måneden.




























