Bilhandlerne scorer store, skjulte fortjenester, når de sælger brugte biler til hr. og fru Danmark, skriver 24timer.
Langt de fleste bilhandlere kræver nemlig - ud over selve salgsprisen - alt for mange penge i såkaldte leveringsomkostninger, når slutseddelen skal underskrives. Leveringsomkostningerne ligger typisk omkring 3.480 kroner eller mere, og det er forrykt højt, mener både Forbrugerrådet og Forenede Danske Motorejere (FDM).




























