»Kursen på en Roskilde Bank-aktie er - takket være de flotte resultater - ganske høj. Men vi forudser, at den bliver højere endnu. Derfor anbefaler vi, at du køber aktier i banken nu, så du også kan høste frugten af de resultater, vi forventer.«
Sådan skrev Roskilde Bank til deres kunder i august 2006, og mange kunder benyttede sig af tilbuddet og lånte penge i banken til at købe aktier for.
Blot to år senere var banken historie, overtaget af Danmarks Nationalbank og staten, fordi bankforretningen slet ikke hang sammen. Det skriver dagbladet Børsen.




























