Skat har helt bevidst droslet indsatsen mod de private skattesnydere og - skyldnere ned til fordel for kampen mod de store fisk i erhvervslivet.
Det fremgår af en redegørelse om stigningen i skattegælden, som Skat netop har sendt til Folketingets Skatteudvalg, skriver Jyllands-Posten.
Af redegørelsen fremgår det direkte, at »stigningen i personrestancerne er også påvirket af, at Skat (...) har fokuseret på inddrivelse af store virksomhedsrestancer for at begrænse restancetilvæksten. Personrestancerne er derfor ikke blevet behandlet med samme intensitet som virksomhedsrestancerne.




























