Hvor meget regner skattefar med at hive op af dine lommer næste år, når skattereformen afskaffer mellemskatten og hæver grænsen for betaling af topskat?
Det kan skatteyderne fra tirsdag morgen få svar på ved at gå ind i deres skattemappe på Skats hjemmeside for et tjekke forskudsopgørelsen. Og der vil være masser af maskinkraft, lover Skat.
»Vi forventer, at rigtig mange borgere vil ind og se, hvad skattereformen kommer til at betyde for dem. Derfor har vi også sørget for ekstra maskinkraft, så vi kan håndtere knap 45.000 skatteydere i timen, men vi opfordrer borgerne til at have en smule tålmodighed, hvis de ikke kan komme på systemet lige med det samme«, siger kontorchef i Skat Klaus Østergård Jensen.




























