Det kan godt være, at der er skattestop. Men så er der andre knapper, man kan dreje på.
Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på, hvordan priserne på børnepasning, vand, kollektiv transport og en lang række andre offentligt regulerede ydelser har udviklet sig. Siden 2001 er prisen på disse ydelser i gennemsnit steget dobbelt så hurtigt som den almindelige prisudvikling – nogle op til fire gange så hurtigt. Og det koster en gennemsnitsfamilie 5.500 kroner mere om året, end hvis priserne havde fulgt med resten af samfundet, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Snyder skattestoppet
Hverken her eller hos andre eksperter er man i tvivl om, at en stor del af stigningerne skyldes, at det offentlige forsøger at skaffe sig indtægter uden om skattestoppet:
»Mange af disse takster er kommunalt fastsatte, og det er ude i kommunerne, de måske mest har mærket pengeknaphed. Dette er en måde at få ekstra indtægter på, det er der ingen tvivl om«, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der var medlem af Skattekommissionen.
»Når man stækker kommunerne på et lavere niveau, gør de noget for at omgå det«, påpeger professoren.
Filtret fra hinanden
Det er en bred vifte af offentlige takster, der er steget. Og der er mange gode enkeltforklaringer. Vandforsyningen – som er et af de områder, der er steget allermest – har for eksempel haft et stort vedligeholdelsesefterslæb af kloakker.
Men vandværkerne har også indtil for nylig haft en økonomi, der var sammenfiltret med de kommunale kasser. »Har man ikke kunnet skrue på den ene knap, så har man kunnet skrue på den anden. Man må erkende, at kommunerne er under et hårdt økonomisk pres«, siger brancheforeningen Danva’s direktør, Carl-Emil Larsen. Det er ikke i direkte modstrid med skattestoppet at hæve offentlige takster. Men det var på den anden side ikke lige det, der var meningen. Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at en del af prisstigningerne reelt skyldes stigende omkostninger – der blandt andet har været drevet af, at produktiviteten i den offentlige sektor ikke udvikler sig særlig godt. Men der er andre forklaringer: »Priserne på eksempelvis vand og renovation har udviklet sig markant. Men vi har også gjort noget ved det«, siger ministeren med henvisning til en politisk aftale, der fremover klart adskiller kommunerne og vandværkerne, så ingen kan få fingrene ned i hinandens pengekasser. »Der har været sammenblanding af økonomiske interesser inden for kommunerne, der har gjort, at taksterne ikke har afspejlet den reelle pris. Og det har vi nu taget et opgør med«. Klar svaghed
