Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forsøger at berolige kunderne i Amagerbanken, efter at banken søndag offentliggjorde, at man har mistet hele sin egenkapital.
»Det er en kedelig situation, som Amagerbanken er havnet i. Men i den situation er det godt, at vi har fået vedtaget bankpakke 3, så vi på en ordentlig måde kan tage hånd om banken og dens kunder«, siger Brian Mikkelsen i en kommentar.


























