Som sommerhusejer skal man ikke glæde sig for meget over regeringens planer om at gøre håndværkerregningen fradragsberettiget. Forslaget gælder nemlig kun helårsbeboelse.
»Det vil gå ud over jobskabelsen i yderområder af Danmark, hvor der er mange sommerhuse«, siger Carlos Villaro Lassen, direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.




























