Selv folk på deltid vil i fremtiden blive modregnet i efterlønnen. De sparer simpelthen så meget op til pension, at de vil blive trukket i efterløn, når og hvis de hæver efterlønnen. Det viser et regnestykke fra pensionsselskabet Pensam, der blandt andet har fagforbundet FOA’s medlemmer som kunder, har lavet.
Modregningen sætter ind, når en efterlønner har sparet mere end 1 million kroner op på sin pensionsordning. 4 ud af 10 vil blive modregnet
»Hvis det her bliver vedtaget, er det en de facto-afskaffelse af efterlønnen for folk under 54-55 år«, siger formand Dennis Kristensen, FOA.
Brancheorganisationen Forsikring og Pension peger i en analyse på, at allerede i dag har 4 ud af 10 efterlønsberettigede 59-årige mere end 1 million kroner i opsparing og vil altså i givet fald blive modregnet i efterlønnen.




























