Den almindelige danske familie med to børn og en bil betaler 37.000 kroner årligt i grønne afgifter, og det er bilen, der driver langt den største del.
Det fremgår af beregninger, privatøkonom i Danske Bank Las Olsen har foretaget.
Køb den mindste bil
»Hvis man er træt af at betale skat i Danmark, er det bedste råd, jeg kan give at købe den mindste bil, du overhovedet kan holde ud at blive set i. For bilen er den helt store afgiftsmaskine. Du kan også overveje, om du overhovedet skal have en bil«, siger Las Olsen.
Men andre udgifter trækker også de grønne afgifter med op. Varme, vand og el i et almindeligt parcelhus koster familien omkring 11.000 kroner om året i grønne afgifter.




























