Flere tusinde frustrerede boligejere er begyndt at sende deres kommuner til inkasso, fordi kommunerne nægter at tilbagebetale skat, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
82 af landets 98 kommuner har ikke tilbagebetalt skyldige beløb inden for de i loven fastsatte tidsfrister. Det viser en gennemgang fra rådgivningsfirmaet Rafn & Søn.




























