USA's gældsaftale sender danske aktier i vejret

Lyt til artiklen

Det danske aktiemarked bifalder nattens amerikanske kompromis om en forhøjelse af gældsloftet, som betyder, at verdens stærkeste økonomi undgår et kollaps.

De mest handlede aktier i C20-indekset stiger med 1,7 pct. fra morgenstunden. Alle aktierne ligger til stigninger.

LÆS ARTIKEL Obama: Ny gældsaftale er på plads

Der er dog stadig et stykke vej til sidste uges nedtur, som sendte C20-indekset ned med fire procent.

Vestas og Pandora springer højest

Højdespringerne i de første handler er Vestas, Pandora og Sydbank, som alle ryger op med omkring fire procent.

Det er ikke kun herhjemme, at investorerne glæder sig over, at der er fundet en løsning på problematikken i USA.

I Japan er Nikkei-indekset lukket med et plus på 1,3 procent, mens børsen i Hong Kong er steget 1,5 procent.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her