»Vi købte plakaten, da vi flyttede ind i huset (i Los Angeles, USA, red.).Vi syntes, der skulle noget på væggene, som symboliserede Hollywood, da vi bor højt oppe med udsigt over byen. Det er ikke sikkert, at vi ville have haft den hængende, hvis vi boede på Frederiksberg. Men her synes jeg, at den har en meget stor berettigelse. Der er ikke så meget andet i det for mig, end at det er et superfedt billede, som virkelig fanger ’oldschool classic’ Hollywood. Hele den nostalgi, byen er emmer af«.
»Jeg synes, det er sjovt, at folk normalt omtaler USA som værende uden historie, men sådan ser jeg det ikke. Vi har før boet i London lige ved Tower Bridge, hvor man nærmest vader rundt i flere århundreders død og ødelæggelse. Her er der en anden lethed omkring historien – det er en ’entertainment’-historie, og den er enormt nærværende herovre. Når man går rundt i byen eller er til et selskab, er der altid en eller anden villa, hvor Bette Davis har været til middag eller sovet i gæstehuset. Forleden var vi eksempelvis til et middagsselskab hos Gene Kellys enke. Det var ligesom at træde ind i en tidslomme. Der var en dug, Frank Sinatra havde tegnet på, grædt på og spildt whisky på«.
