Er du ung, kan du med en opsparing på 10.000 kroner hente op mod 3,15 procent i rente, hvis du vælger den rette bank. Det er væsentligt bedre end ældre kunder, som skal indskyde flere penge og have længere binding, før de får så god en rente for deres penge.
Det viser prissammenligninger fra Mybanker.dk. Den uafhængige prisportal for pengeinstitutter vil have de unge kunder til at være opmærksomme på, at de kan få mere ud af deres økonomi, hvis de tjekker de vilkår, banken giver.




























