Du må godt lave en Riskær. Reglerne for, hvad du kan foretage dig, hvis du er konkurs eller gældsplaget er ikke anderledes for dig, end den er for Klaus Riskær Pedersen.
Kort fortalt har Klaus Riskær Pedersen købt en ejendom for 50 millioner kroner, selvom han skylder 168 millioner kroner til blandt andre Sydbank og Danske Bank.
»Det er ikke et spørgsmål om moral, men om konstruktionen er lovlig eller ikke lovlig«, siger advokat med speciale i konkurs og insolvens, Per Hald fra advokatfirmaet Brandt Lauritzen.





























