Nationalbanken frygter rentefusk

Tavs. Nationalbanken har meldt en gruppe banker til Konkurrencestyrelsen, men er yderst fåmælt om årsagen.
Tavs. Nationalbanken har meldt en gruppe banker til Konkurrencestyrelsen, men er yderst fåmælt om årsagen.
Lyt til artiklen

Det kan ikke udelukkes, at landets største banker bevidst har samarbejdet om at fastsætte den såkaldte Cibor-rente for højt til stor skade for tusindvis af private danskere og virksomheder. Sådan lyder det fra Nationalbanken, der så sent som sidste år spillede en central rolle i fastsættelsen af den omdiskuterede rente. I 2011 valgte banken at trække sig fra arbejdet med at beregne og offentliggøre den daglige Cibor-rentesats på baggrund af indberetninger fra bankerne, der blandt andet inkluderer Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Rentesatser så underlige ud
Det gjorde man, fordi bankernes rentefastsættelser så »underlige« ud, siger Karsten Biltoft, direktør i Nationalbanken.

»Vi syntes, det så underligt ud. På den anden side - og det har vi også sagt - havde vi ikke noget grundlag for at sige, at der foregik noget, der ikke burde foregå«, siger han og uddyber:

»Om man vil kalde det en mistanke, er en smagssag. Man skal være forsigtig med at fremsætte beskyldninger på det foreliggende grundlag. Men vi kunne i hvert fald ikke på forhånd udelukke, at der foregik noget, som kunne være i strid med konkurrencelovgivningen«.

»Vi havde prøvet at trænge til bunds i, hvorfor spændet mellem den sikrede og den usikrede rente, her i landet mellem Cita- og Cibor-renten, var højere end i euroområdet. Og det kunne vi ikke få en afklaring på«, fortæller han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her