Det er ikke sådan, at børnene står med hånden fremme og tigger. Men selv om Marianne Josephsens børn er voksne og flyttet hjemmefra, hjælper hun og hendes mand dem af og til med store og små udgifter. »Det er lige fra tilskud til briller og studiebøger til hjælp med boligen. Vi købte eksempelvis en lejlighed til vores ældste søn«, fortæller den 55-årige mor. Hun fremhæver, at det er nu, mens børnene er under uddannelse og skal skaffe sig en bolig, at de har brug for hjælpen. Til gengæld skal de ikke regne på, hvor meget de engang kan arve. Marianne Josephsen vil hellere give børnene med »en varm end med en kold hånd«, som hun siger.
LÆS OGSÅ Voksne får penge af far og mor
»Det er os, der har tjent pengene, så må vi også have lov til at bruge dem, mens vi kan. Det har mine børn også fuld forståelse for. Hvis jeg efterlader mig noget til mine børn engang, er det kun godt, men det er ikke et mål, som jeg indretter min tilværelse efter. Jeg tror, at det er meget udbredt for min generation«, forklarer Marianne Josephsen, der har et vennepar, som af og til tager på det, de i spøg kalder ’BBA-rejser’ – som står for brug-børnenes-arv.
»Dér adskiller vi os nok fra tidligere tiders generationer. Dengang afhang slægtens videre succes nærmest af, hvor meget børnene arvede. Dén afhængighed af forældrenes økonomi oplever børn jo slet ikke på samme måde i dag. Generationerne er ikke på samme måde afhængige af hinanden«.
3 ud af 4 hjælper Og med sit ønske om at hjælpe børnene, mens hun er i live, og ikke tænke på arv ligger Marianne Josephsen godt på linje med danskerne generelt. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse lavet for Politiken. I den angiver tre ud af fire forældre med børn i alderen 18-40 år, at de inden for det seneste år har ydet økonomisk hjælp til deres voksne børn, stedbørn eller svigerbørn. Det kan være hjælp til tøj, telefon- eller tandlægeregningen. En stor post er boligudgifter. Næsten 50 procent har ydet hjælp til for eksempel køb af en bolig, til et depositum eller til husleje.
