Der er gået sport i at få penge ud af sin udlejer. I årets første otte måneder har lejere fået tilkendt huslejenedsættelser for 10,4 millioner kroner igennem sager, som Lejernes Landsorganisation, LLO, i Hovedstaden har ført. Det er mere end hele sidste år, som ellers var rekord. Den eksplosive udvikling skyldes, at krisen får mange privatpersoner til at leje deres andels- og ejerbolig ud, fordi de ikke kan sælge den til det nuværende prisniveau – og omtrent 90 procent af dem sætter huslejen højere, end Huslejenævnet kan godkende, vurderer LLO. Ofte fordi de tror, at de må tage en husleje, der svarer til deres egne udgifter til boligen.
Lejere udnytter loven til at tjene penge Den uvidenhed får lejere til spekulere i at franarre udlejerne penge. »Vi ved, der findes lejere, som konstruerer måder at udnytte loven til at tjene penge«, siger direktør Torben Christensen fra udlejernes organisation, Ejendomsforeningen Danmark. Opskrifter florerer på nettet Politiken har fundet en række eksempler fra nettet, hvor lejere udveksler opskrifter på, hvordan man bedst udnytter en udlejer, der ikke kender reglerne. Oftest ved at man skriver under på en leje, som man ved, lejenævnet vil sætte ned: »Find en lejebolig på DBA (Den Blå Avis, red.) fra før 1990, ignorer ’lejen’, sørg for at udlejer udbedrer evt. fejl i de første 3 måneder. Send den derefter af sted til huslejenævnet«, lyder et af flere indlæg på Boligdebatten.dk.

LÆS OGSÅ Myte at boliglejere bor billigst

Et yderligere trick er at vente knap et år, før man klager til Huslejenævnet, så man når at indgå kontrakt på endnu et års leje. Dermed kan man både få titusindvis af kroner tilbage for det første år – og bo til en langt lavere leje det andet år.

»Som udlejer er man nærmest retsløs«
Udlejerne har ikke en chance for selv at fastsætte en lovlig husleje, for udlejere må ikke spørge Huslejenævnet.

»Som udlejer er man nærmest retsløs. Og det giver ingen mening, at man ikke må opkræve en husleje, der svarer til ens egne omkostninger. Hvem har så lyst til at være udlejer?«, siger Torben Christensen.

Udlejer skal betale 51.000 til lejer
En af de udlejere, som kan have været udsat for spekulation, er Frederik Ulf Nielsen. Han udlejede sin toværelses lejlighed i København for 6.350 kroner om måneden. Efter et år klagede hans lejer til Huslejenævnet, som satte lejen ned til 2.600 kroner med et års tilbagevirkende kraft.

»Jeg tabte penge på at leje den ud for 6.350 kroner, og nu skal jeg betale min lejer 51.000 kroner tilbage. Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal stampe de penge op henne«, siger Frederik Ulf Nielsen.

Boligudlejere udnytter hul i loven