Alt for få danskere skifter bank, og det vil Forbrugerrådet Tænk gøre noget ved. Virksomheden, der fungerer som vagthund for forbrugerne, har derfor taget endnu et skridt for at øge konkurrencen blandt landets banker.
Forbrugerrådet Tænk indleder et samarbejde med Mybanker, der har en ’skift bank’-tjeneste, som kan betyde besparelser for bankkunder på op til flere hundredtusinder kroner.




























