Gennem de to seneste år er antallet af danskere, der betaler topskatten på 15 procent af den sidst tjente krone, faldet med en tredjedel fra 720.000 til 504.000 personer.
Men til næste år vender udviklingen.
I et skøn, som Skatteministeriet har udarbejdet for Politiken, ventes 2.500 flere nemlig at bryde gennem topskatteloftet i 2015.
Højere indkomster
Stigningen kommer til trods for, at loftet hæves med 10.100 kroner næste år som led i bl.a. skattereformen fra 2012, der har markant færre topskattebetalere i 2022 som et af målene.
Men faktisk er der grund til at glæde sig, mener privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank:
»At der kommer flere topskatteydere trods den højere topskattegrænse, er paradoksalt nok en god nyhed«, siger han.
»Det er nemlig udtryk for, at vores indkomster stiger ganske kraftigt - i hvert fald ifølge regeringens prognose«.
Lempelse går lige op
I 2015 kan man have en lønindkomst på lige i underkanten af en halv million kroner uden at skulle betale topskat.
Skatteministeriet lægger til grund, at lønningerne på det private arbejdsmarked vokser med 2,2 procent, og dermed går det næsten lige op med forhøjelsen af topskatteloftet, der er på 2,25 procent.
Men samtidig forventer regeringen, at de danske husholdningers samlede indkomst stiger med 5 procent - og derfor skønnes lidt flere altså at skulle betale topskat.
To reformer
»Når den samlede indkomst stiger mere end lønningerne, kan det skyldes, at flere kommer i arbejde, flere pensionister har en god pensionsordning og at overskudet stiger i virksomhederne«, forklarer Las Olsen - der dog mener, at regeringens indkomstprognoser er til den optimistiske side.
Den gradvise forhøjelse af topskattegrænsen med i alt 77.000 kroner frem mod 2022 er en konsekvens af både den tidligere VK-regerings såkaldte Forårspakke og den nuværende regerings skattereform, der trådte i kraft i 2013.
6.000 kroner højere på 5 år
I det friskeste skøn fra Skatteministeriet lyder det, at reformerne vil betyde, at 300.000 færre danskere betaler topskat i 2022.
Uden beslutningen fra 2012 om at hæve loftet, ville der været sendt topskattebillet ud til 17.000 flere danskere næste år og ikke kun 2.500, viser ministeriets beregning.
Det politiske argument for at skære i antallet af topskatteydere var, at for mange såkaldt 'almindelige lønmodtagere' faldt i denne kategori.
Tilbage i 2010 blev topskatten allerede udløst ved en månedsløn på 35.316 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag), mens Skat til næste år først henvender sig, hvis månedslønnen overstiger 41.591 kroner.
De store skridt er taget
Langt størstedelen af de danskere, der med Skatteministeriets ord bliver 'fritaget' for topskat, har allerede mærket forbedringen af deres privatøkonomi.
De to største trin på forhøjelsen af topskatteloftet kom nemlig i 2013 og 2014 - i de kommende år vil løftet mere afdæmpet.
En ægte skattebesparelse
Men der er tale om en reel skattelettelse frem mod 2022, selv om der altså er udsigt til en krusning i 2015 med en lille stigning i antallet af personer med topskattepligt, understreger privatøkonomen Las Olsen fra Danske Bank.
»Normalt reguleres beløb som topskattegrænsen med lønudviklingen to år tidligere. 2013 bød ikke på imponerende lønstigninger, og derfor skulle beløbsgrænsen egentlig kun stige med 1,5 procent. Når man regulerer på den måde, betyder nogle gange flere topskatteydere, nogle gange færre. Men i det lange løb går det lige op«.
