Det blev ikke meget dyrere at være dansker i november i forhold til måneden før. Inflationen steg med 0,5 procent i den seneste efterårsmåned, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er det samme som måneden før.
»Den lave inflation betyder, at de danske husholdninger får flere penge mellem hænderne, end de ellers ville have gjort«, siger Mette Bjarnholt, der er seniorøkonom i BRFkredit.




























