Hvad er den mest fair fordeling af formuen, når et par går fra hinanden? Det er et næsten uopslideligt emne i skilsmissefamilier, og nu kommer der nyt brænde på diskussionen.
For i dag sker hver tredje skilsmisse inden for ægteskabets første syv år – og har man været gift i så kort tid, er det ikke fair at dele formuen lige mellem parterne. Det mener det skilsmisseudvalg, der netop har fremlagt sin betænkning om fordeling af formue, når et par skilles.
Loven er tudsegammel, så den trænger i høj grad til revision
I dag deles formuen mellem et ægtepar – med enkelte undtagelser – lige, når parret går fra hinanden. Men står det til udvalget, der officielt går under det lidet mundrette navn Retsvirkningslovsudvalget, skal den regel altså ændres. Udvalget foreslår, at par, der går fra hinanden under syv år efter bryllupsdagen, kun deler noget af formuen lige.
Flere danskere bliver skilt end nogensinde førDanske Familieadvokater mener, det er på høje tid, at der bliver gjort op med den automatiske ligedeling – organisationen møder en del par, der ikke ønsker at dele formuen lige.
»Danmark er et af de få, hvis ikke det eneste land i Europa, der tager udgangspunkt i, at formuen skal deles lige ved skilsmisse. Loven er tudsegammel, så den trænger i høj grad til revision«, siger formand Lone Brandenborg.
SF: Skævvrider ligestillingen
Helt præcist foreslår udvalget en trinvis fordeling af den del af formuen, som hver part kom med ved brylluppet. For hvert år parret har været gift, skal den del af formuen, som skal fordeles lige, således stige med 1/8. Bliver parret skilt inden for ægteskabets første to år, vil 2/8 af den formue, de to personer kom med på bryllupsdagen, således blive delt lige mellem de to parter. Resten af formuen bliver tildelt den person, der kom med den.
LØNGAB
Børn øger lønforskellen mellem kvinder og mændUdvalget blev nedsat af VK-regeringen i 2009 og har nu afsluttet sine godt fem års arbejde under Socialministeriet. Og ministeren ser positivt på den trinvise deling:
»Med tendensen til, at der kommer flere korterevarende ægteskaber, kan der også være mulighed for at fravige den ligedeling af formuen, som loven foreskriver i dag«, siger Manu Sareen (R). For den snart 100 år gamle lov er forældet:
»Er der en ting, man kan være helt sikker på, er det, at par ikke lever i dag, som de gjorde i 1925. Derfor synes jeg, at reglerne i langt højere grad skulle tage udgangspunkt i nutidens familier, hvor der er langt mere ligestilling mellem ægtefællerne, end dengang loven blev lavet. Men samtidig skal den selvfølgelig også tage højde for, at der kan være ægtepar, hvor den ene kan være økonomisk svagt stillet«, siger Manu Sareen (R).
Netop det hensyn frygter SF’s socialordfører, Trine Pertou Mach, at det nye forslag ikke kommer til at tage højde for:
»Jeg er mest bekymret over, at det her kan have en kønsmæssig skævhed. Det er kvinder, der oftest går på deltid, og de har som regel ikke den samme type pensionsopsparing. Så der er alle mulige skævheder i forvejen, som gør, at jeg synes, at det lyder lidt problematisk«.
FREMTID
Nye tal afslører, hvornår kvinder indhenter mændene på lønnenDansk Folkeparti mener slet ikke, at der er behov for en ny lov, for et par kan altid indgå en ægtepagt, der er en aftale om, hvordan formuen skal deles, hvis parret splittes:
»For Dansk Folkeparti er ægteskabet en særlig institution og har en særstatus«, siger familieordfører Karin Nødgaard. »Der er nogle ting, man skal forholde sig til, inden man indgår ægteskabet, som for eksempel en ægtepagt, og hvis ikke man gør det, så er det, fordi man har valgt at være lige«.
High class prostitution
Den betragtning er Lone Brandenborg fra Danske Familieadvokater dog ikke enig i. For problemet er, at en stor del af befolkningen slet ikke kender reglerne.
»Derfor kan man ikke overlade det til folk selv at klare det, og derfor er man nødt til at have en lovgivning«.
I 2011 viste en rundspørge således, at kun godt et ud af ti par indgår en ægtepagt, når de bliver gift.
ÆGTEPAGTER
Det går ud over pensionen: Antallet af ægtepagter er styrtdykketAlligevel havde Brandenborg hellere set en anden model end den trinvise deling, udvalget foreslår. Det kunne være en model, hvor hver part beholder deres aktiver ved brylluppet som særeje resten af ægteskabet. Det ville eliminere risikoen for det, hun efter engelsk inspiration kalder »high class prostitution«:
»England har noget lignende det, udvalget foreslår, og her er loven blevet kritiseret for, at den får nogle kvinder til at tænke: Skal jeg holde min rige mand ud 14 dage længere for at få mere ud af ham?«.
Høringsfristen til udvalgets betænkning udløb 2. marts.
fortsæt med at læse




























