Kunder med en gammeldags pensionsopsparing kan snart begynde at smile igen. Efter at være spist af med et afkast på 2 pct. i halvandet år er der udsigt til solide rentestigninger på det traditionelle gennemsnitsrenteprodukt. Eller rettere: Udsigt til rentestigninger i nogle selskaber, for det er langt fra alle, der har råd. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
SEB Pension melder nu som det første kommercielle pensionsselskab kontorenten ud for næste år, og der er udsigt til en tredobling.




























