Der var fest og masser af politiske dundertaler, da Danny Friis og hans venner fejrede 1. maj i Aarhus i 2012. Et tiltrængt afbræk fra jobbet som altmuligmand på Moesgaard Museum lidt uden for Aarhus.
Og det virkede også helt rigtigt, da Danny Friis i højt humør satte sig op bag på vennens knallert på vejen hjem fra folkefesten. Så gik det galt. De ramte en kantsten i høj fart, Danny Friis blev kastet ind i en lygtepæl.
Mere husker han ikke.
170.000 kr. om året
Men da han vågnede, var en stor del af arbejdsevnen slået ud af kroppen. Og da han først havde fordøjet chokket og smerterne fra de brækkede knogler, måtte han konstatere, at den uforsigtige knallertkørsel også havde placeret ham i en ringe økonomisk situation som potentiel førtidspensionist uden anden forsørgelse end den, han kan få fra det offentlige.
»Jeg har ikke nogen forsikring, der dækker mine skader. Man tror jo ikke, at man nogensinde kommer så galt af sted. Det er altid de andre«, siger 28-årige Danny Friis.
Og han er ikke den eneste i den situation. Godt 148.000 af de i alt 210.000 danskere, der har mistet arbejdsevnen helt eller delvis, har ikke andet at leve for end den offentlige førtidspension, der beløber sig til cirka 170.000 kroner om året.
Og selv om stadig flere danskere kan supplere den offentlige førtidspension med et privat bidrag fra deres arbejdsmarkedspensioner, er de henvist til et liv i den økonomiske underklasse.
Selv med en ekstra forsikringsdækning via den private pensionsordning, udgør årsindkomsten kun i gennemsnit 230.000 kroner, viser en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Få kender deres egen dækning
»Den gode nyhed er jo, at stadig flere har en dækning via deres arbejdsmarkedspensioner. Men for de fleste er der stadig et godt stykke vej op til den indkomst, de havde i deres arbejdsliv«, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension. Hun peger på, at man som ledig på en dagpengesats har mulighed for at ændre på sine indtægtsforhold, hvis man kan finde et arbejde.
»Har man først tabt arbejdsevnen på grund af sygdom eller ulykker, er der ikke ret meget at gøre«, siger hun.
Ifølge Forsikring & Pension ved de færreste, hvor galt det kan gå økonomisk, hvis man mister arbejdsevnen.
»Og der er heller ikke ret mange, der ved, om de rent faktisk har en ekstra dækning via deres arbejdsmarkedspension«, siger Anne Seiersen.
Der kan dog være lønmodtagere, der får en engangserstatning via deres ulykkesforsikringer eller via arbejdsskadesystemet. Men det ændrer ikke billedet af et betydeligt indtægtstab over en årrække, vurderer Forsikring & Pension.
Ufrivillig social isolation
Hos foreningen PTU, der arbejder for at forbedre vilkårene for danskere med alvorlige skader efter ulykker eller sygdom, ser man gerne, at flere lønmodtagere blev omfattet af en forsikringsordning, der kunne supplere den offentlige førtidspension.
»Vi får mange henvendelser fra folk, der har været ude for en ulykke eller er blevet syge, og som er temmelig chokerede over, hvor lidt de har at leve for. Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der ender i ufrivillig social isolation, fordi de er nødt til hele tiden at prioritere deres midler benhårdt«, siger Janus Tarp, juridisk konsulent i PTU.
Foreningen har i årevis kæmpet forgæves for som et minimum at få den offentlige førtidspension op på samme niveau som sygedagpenge.
Tildeling af invalidepension er blevet et lotteri»Og så hører det med til historien, at denne gruppes indkomsttab bliver større og større, fordi man heller ikke indtægtsregulerer de offentlige ydelserne på dette område efter den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet«, siger Tarp.
Arbejdsmarkedsekspert, professor Henning Jørgensen, kalder en førtidspension for en »enkeltbillet« ud af arbejdslivet: »Og så oplever mange lønmodtagere, at de skal kæmpe for overhovedet at få kommunerne til et bevilget en førtidspension, for kommunerne skal spare«.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.
fortsæt med at læse
