1.150 ansatte på seks erhvervsskoler og gymnasier udløser nu et nyt og principielt slagsmål mellem staten og de statsansatte om retten til en betalt frokostpause.
Ved dette års overenskomstaftale blev den betalte frokostpause skrevet ind som en rettighed i de statsansattes nye overenskomster, selv om arbejdsgiverne mente, at frokostpausen var et personalegode, der ligesom en frugtordning kunne afskaffes med kort varsel.


























