Novo Nordisk har udnævnt Maziar Mike Doustdar som ny topchef, skriver selskabet i en meddelelse. Han skal overtage posten fra Lars Fruergaard.
Maziar Mike Doustdar er i øjeblikket koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for International Operations. Han har arbejdet i Novo Nordisk siden 1992.
»Mike er en enestående leder og har enstemmig opbakning fra bestyrelsen. Vi er sikre på, at han er den bedste person til at lede Novo Nordisk gennem dets næste vækstfase«, siger Novo-formand Helge Lund i meddelelsen.
Blå bog
Maziar Mike Doustdar
Det blev meddelt i maj, at Lars Fruergaard Jørgensen efter otte år ville stoppe på posten som den øverste chef i Novo Nordisk. Fruergaard og Novos bestyrelse var blevet enige om, at det var i selskabets og aktionærernes bedste interesse at finde en ny topchef, lød det. Det skyldtes blandt andet en række markedsudfordringer, men aktienedturen blev også nævnt som årsag. Hertil ønskede Novo Nordisk Fonden en ny person i spidsen for selskabet.
Fakta
Første udenlandske topchef i Novo
Det skyldtes blandt andet en række markedsudfordringer, men aktienedturen blev også nævnt som årsag. Hertil ønskede Novo Nordisk Fonden en ny person i spidsen for selskabet. Novo Nordisk Fonden ejer cirka 28,1 procent af aktierne i Novo Nordisk og sidder på størstedelen af stemmerne. Tirsdag understreges det, at Novo Nordisk Fonden giver sin fulde opbakning til Mike Doustdar som ny topchef.
Umiddelbart inden meldingen om den nye topchef, har Novo Nordisk nedjusteret sine forventninger til væksten i 2025. Nu venter selskabet en salgsvækst på 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent. Nedjusteringen sendte aktien ud i et markant fald. Omkring klokken 14.20 er aktien nede med over 21 procent.
Ritzau
fortsæt med at læse


























