Når Thomas F. Borgen sætter sig i direktørstolen hos Danske Bank, er det første gang, det bliver en udlænding, der styrer Danmarks største bank.
Trods det dansk-klingende navn er den nye topchef nordmand, men har i årevis arbejdet for banken - indtil i dag som kronprins med en position lige under Eivind Kolding, der med øjeblikkelig virkning er ekspederet ud af Danske Bank.




























