Det blæser stadig en halv pelikan, men lige nu har den konstante vekslen mellem sol og regn skabt en regnbue. Den fotomulighed kan de skotske mediefolk ikke modstå.
Hovedhistorien denne dag på Shetlandsøerne er nemlig, at de to energiselskaber Dong Energy og Total meget vel kan have fundet guld derude i Atlanterhavet – i form af de omkring 28 milliarder kubikmeter gas, der efter alt at dømme kan hentes op fra Laggan-Tormore-felterne.




























