Dongs nye mindretalsaktionær, den amerikanske finansbank Goldman Sachs, tager til genmæle mod den danske kritik af bankens køb af 18 procent af aktierne i det statslige energiselskab.
Den tyske økonom Martin Hintze, der nu skal repræsentere banken i Dongs bestyrelse, siger efter at være blevet valgt ind i Dong Energys bestyrelse, at »vi er sandelig noget overraskede over den ophidsede danske debat om købet«.


























