Pumpekoncernen Grundfos lod ikke champagnepropperne springe, da den i dag kom med regnskab. For resultatet skuffede. Før skat landede overskuddet på 1,5 milliarder kroner, hvilket er både mindre end overskuddet i 2012 og forventningerne til 2013.
»De økonomiske resultater for 2013 er fornuftige, men under det forventede. Vi har en ambition om at kunne præstere en større vækst i de kommende år på både top- og bundlinje«, siger koncernbestyrelsesformand Jens Moberg.




























