Investorerne klappede i hænderne, da fodboldklubben Manchester United tirsdag fyrede sin manager, David Moyes, efter mindre end én sæson i spidsen for de forsvarende, men snart detroniserede, engelske mestre.
På børsen i New York steg Manchester United-aktien 6 pct. til 18,78 dollar. Det er det højeste niveau siden starten af maj sidste år, hvor aktien nåede sit hidtidige højdepunkt på 19,04 dollar få dage inden ansættelsen af David Moyes som afløser for den mangeårige og ekstremt succesfulde Sir Alex Ferguson.




























