Alle olieproducenter i Nordsøen – lige fra danske OK Benzin og Maersk til amerikanske Hess og Chevron – betalte olieskat i 2012. Men ikke Dong.
Som det eneste selskab bidrog statens eget energiselskab med nul skattekroner til trods for, at energiselskabet er én af de større producenter i Nordsøen med en produktion på fem millioner tønder råolie.




























