En af de største banker i Frankrig, BNP Paribas, er indstillet på at betale en bøde på op til ni milliarder dollar eller 50 milliarder kroner for at have gjort forretninger med lande, som USA har indført sanktioner over for. Det skriver erhvervsavisen Wall Street Journal.
Banken og den amerikanske anklagemyndighed er tæt på at indgå et forlig i sagen. Og forliget indebærer blandt andet, ifølge avisen, at BNP Paribas betaler tæt på ni milliarder dollar til den amerikanske stat.




























