En arbejdsplads kan modtage en kronesmiley som bevis på, at deres arbejdsmiljø er i top. Smileyen udstedes, hvis virksomheden har anskaffet sig et certifikat på godt arbejdsmiljø fra et privat bureau, og har den direkte konsekvens, at Arbejdstilsynet ikke længere må komme på uanmeldt besøg.
Men der er ingen grund til at stole blindt på, at der ikke er problemer med arbejdsmiljøet, bare fordi virksomheden har fået en kronesmiley, lyder det nu fra flere sider.




























