Blot tre dage efter årsdagen for den vestlige verdens største terrortragedie mod tvillingetårnene World Trade Center i New York åbner et handelscenter af samme navn i Ballerup i Danmark.
Mens de fleste danskere forbinder World Trade Center (WTC) med en ganske forfærdelig episode, der i 2001 dræbte i omegnen af 3.000 mennesker og efterlod USA såret for livet, blomstrer navnet videre i den økonomiske verden, hvor det dækker over et yderst anerkendt brand - World Trade Center Association (WTCA).



























