De vognmænd, som netsupermarkedet Nemlig.com har hyret til at bringe dagligvarer ud til deres kunder, må arbejde gratis i flere timer om dagen. Det skriver Avisen.dk.
De får ingen betaling, når de pakker bilen. De får ikke en krone, når en rute er slut, og de skal tilbage til Nemlig.com's centrale lager i Rødovre. Det tager en times tid at køre tilbage til lageret fra for eksempel Køge eller Helsingør i myldretiden.




























