De seneste dage har ikke været lette for Richard Branson. Den britiske multimilliardær led et sjældent nederlag, da et af hans rumskibe, SpaceShipTwo, i fredags styrtede ned i den amerikanske Mojave-ørken - efter alt at dømme fordi en mekanisme, der skal hjælpe med at bremse fartøjets fart ned mod jorden, blev udløst for tidligt og rystede flyet i stykker. Den ene af de to testpiloter blev dræbt, mens den anden nåede at springe ud.
Men hvis nogen tror, at ulykken betyder et stop for Bransons drømme om rumturisme - med ham selv som første passager - så tager de fejl, understregede han mandag i et interview med den britiske tv-kanal ITV. Her beklagede han pilotens død, men understregede, at det ikke rokkede ved hans overbevisning.
»Vi har et pragtfuldt hold, som er ivrigt efter at komme tilbage til arbejdet med det andet rumskib, indlede arbejdet med det tredje rumskib og få det hele tilbage på sporet«, sagde han.
LÆS ARTIKEL
Styrtet rumfartøj er en mavepuster for rumturismeBransons drøm om at nå ud i rummet er for stor til at blive spoleret af et nok så alvorligt uheld. Deri symboliserer han en lille gruppe af stjernerige mænd, der kombinerer drengedrømme med en kold kalkule om at kunne tjene store penge på menneskets trang til både at efterligne og overgå fuglene, og som er parat til at poste kæmpesummer efter ideen.
I nøglerollerne finder man fire mænd, der ifølge erhvervsmagasinet Forbes tilsammen råder over personlige formuer på i alt lidt over 350 milliarder kroner.
Rigmænd drømmer opad
Eventyreren og gadedrengen Branson, der tjente penge på plader og flydrift. Den visionære tekniker Elon Musk, der var med til at grundlægge netbetalingstjenesten PayPal og siden stiftede elbilkoncernen Tesla. Softwarepioneren Paul Allen, der grundlagde Microsoft sammen med Bill Gates, og den teknologiinteresserede bankmand Jeff Bezos, der grundlagde e-boghandlen Amazon.
De har ikke meget til fælles ud over deres rigdom og en dyb fascination af rummet og dets muligheder. Men netop denne kombination er en af de vigtigste drivkræfter i de seneste års næsten eksplosive fremskridt inden for rumteknologi, siger astrofysikeren Michael-Linden Vørnle, der er chefkonsulent på DTU Space.
»Vi er i disse år lige på den grænse, hvor den kommercielle rumfart for alvor bryder igennem. Og så opstår de her hybrider: på den ene side forretningsmanden, der ved, hvad det vil sige at tjene penge, og som er klar over, at man skal investere for at nå dertil – og på den anden side drømmeren, der har en lille knægt inde i maven, der siger: Det her er fedt, det har jeg altid drømt om, og nu har jeg muligheden for at gøre det«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Rumturisme er kommet et stort skridt nærmereDer er andre end de fire, der stræber ud forbi stratosfæren, for eksempel etablerede tyngdekraftfornægtere som amerikanske Boeing. Men som nogle af klodens superrigeste - alle fire tilhører ifølge Forbes de øverste 300 på listen over private formuer - stikker de ud. Og hvis deres drømme en dag bliver til virkelighed, kan vi se frem til en tid, hvor der er rumbyer i kredsløb om Jorden, kolonier på Mars, og rumturisme så almindeligt som krydstogter i dag.
Men nok så vigtigt betyder deres drømme, at der er skabt ny energi i rumforskningen, der i lang tid var reserveret de største nationalstater med USA's Nasa i spidsen. Selv Nasa har erkendt, at det kan betale sig at lægge kerneopgaverne ud i det private erhvervsliv.
Rumtaxier for 40 milliarder
I september meddelte Nasa, at man havde hyret Boeing og Elon Musk-selskabet SpaceX til at bygge og drive en serie rumtaxier, der skal fragte landets astronauter til den internationale rumstation, ISS. Boeing var ikke en overraskelse, men SpaceX er et firma med kun 12 år på bagen, grundlagt på midler fra salget af nethandelstjenesten PayPal.
LÆS ARTIKEL
USA bestiller syv personers rum-taxaer for 40 milliarder kronerNetop Elon Musk bliver ofte fremhævet som en af de personer, der har givet det civile rumprogram ny energi. Erhvervsmagasinet Fortune har beskrevet, hvordan han for to år siden pludselig vågnede klokken to om morgenen med et af sine aha-øjeblikke:
»Jeg indså, at en metan-oxygen raketmotor kunne opnå en specifik impuls højere end 380«, forklarede han triumferende over for bladet.
Det lyder måske ikke som en af de indsigter, der gør sig som en one-liner ved selskaber. Men betydningen er, at de stoffer, man kan finde på Mars - permafrost og CO2 - kan omdannes til metan og ilt, der kan bruges som raketbrændstof. Med andre ord kan man bygge en brændstoffabrik på Mars, så man kan tanke op deroppe. Det er den slags opdagelser, der gør, at en rumrejse går fra fantasi til realisme. Lige som hans årelange insisteren på, at man må kunne genbruge raketter.
»Det var indlysende for mig, at man aldrig kan kolonisere Mars uden genbrug. Man havde heller aldrig koloniseret Amerika, hvis man skulle brænde skibene efter hver tur«, siger han til Fortune.
Elon Musk har brugt den samme detaljeindsigt i teknik til at opbygge elbilproducenten Tesla, og det er en af grundene til, at han lige nu er det måske varmeste navn i den private rumforskning. Han var en af de første, der erkendte, at rummet er et massivt investeringsobjekt.
Kan bruges til meget
Ikke blot på grund af eksotiske emner som kolonisering af Mars eller Bransons ideer om rumturisme. Helt lavpraktisk handler rumforskning også om klimaforskning fra rumstationer, opsendelse af fjernsynssatellitter og meget mere.
Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er ikke helt sikker på, at han tror på drømmene om Mars.
»Men det viser den villighed, de her rumfirmaer har. De vil ikke bare bringe cornflakes og rent undertøj op til rumstationen, de har rent faktisk nogle perspektiver, der er noget større«, siger han.
Det handler dog også om drømme. Og hvor Richard Branson er eventyreren og Elon Musk er teknikeren, finder man nogle af de stærkeste drømme hos kvartettens rigeste mand, Jeff Bezos - manden, der gjorde webboghandelen Amazon til et af klodens dyreste varemærker.
Allerede som 18-årig drømte han højt. I 1982, da han var eliteelev i gymnasiet, fortalte han avisen Miami Herald om sine tanker. De handlede om at bygge rumhoteller, rumforlystelsesparker og hele byer for 2-3 millioner mennesker, der skulle kredse om Jorden, så vores hjemplanet kunne gøres til park.
»Hele ideen ville være at bevare Jorden«, sagde han til avisen.
Han var også den første af de fire, der stiftede et rumselskab; Blue Origin blev grundlagt i 2000. Selskabet var dog så hemmelighedsfuldt, at ingen ud over inderkredsen kendte det, før det i 2006 købte et stort landområde i Texas til sine forsøg. Drengedrømmene har siden fået form, og Blue Origin meddelte i september - kun et par dage efter Nasas storordre til Boeing og Elon Musks SpaceX - at selskabet skal udvikle nye raketmotorer til Boeing og Lockheed.
De to amerikanske flyselskaber er intimt forbundne med landets forsvarsindustri, og ved at give Blue Origin ordren kunne USA endelig slippe fri for den ydmygelse, det var at købe raketmotorer i Rusland. Smertefyldt, især efter Ruslands magtdemonstrationer i Ukraine tidligere på året.
Turisme er stadig in
Bezos har dog ikke glemt teenagedrømmene om, at rummet skal være et sted for alle. I maj 2013 fortalte Richard Branson, at han og Bezos havde haft en snak om rumturisme. Typisk for de to var det eventyreren Branson, der fortalte om det, og ikke den mere diskrete Bezos.
En anden, der har været i kontakt med Branson, er Paul Allen: Microsoft-stifteren, der i mange år var tilfreds med at overlade rampelyset til Bill Gates. Faktisk var han den første af de fire, der kunne notere en egentlig succes i rummet.
Når man taler om 'rummet', plejer man i daglig tale at mene alt, der ligger over 100 kilometer fra Jorden - dem såkaldte Kármánlinje. I 2004 lykkedes det for rigmanden Paul Allen og rumpioneren Bill Rutan at blive de første, der opfyldte betingelserne for den prestigefyldte Ansari X-pris med det nu berømte SpaceShipOne: En privat bygget rumfærge, der var i stand til at komme op over Kármánlinjen to gange inden for to uger med tre personer om bord (og dermed demonstrere, at rumturisme var mulig).
Microsoft-stifteren er i dag bl.a. kendt for Thunderbolt-projektet - en enorm raket, der skal lanceres i 2018 og skal bruges til fragtflyvning i rummet. Teknologien bag SpaceShipOne er imens solgt til Richard Branson, som Paul Allen i dag arbejder sammen med. Det er derfor, det fartøj, der styrtede ned i fredags, hedder SpaceShipTwo.
Det kunne være nemt at afskrive rigmændenes interesse som en form for yuppie-vanvid, men faktum er, at mange af de teknologiske gennembrud, vi i dag tager for givet, skyldes rumforskning - som for eksempel satellit-tv, laptop-computere (oprindeligt udviklet for Nasa) og GPS-navigering. Og dertil kommer mulighederne for ikke blot oplevelsesøkonomi i form af rumturisme, men også nye råstoffer.
Afgørende er det dog, at de rige drømmere har tilført hele emnet en ny energi, siger Michael Linden-Vørnle fra DTU.
»Det fede er, at man i højere grad får en rumsektor, der får et mere kommercielt tilsnit. Det frigør nogle ressourcer for de store som Nasa og skaber nye muligheder og et nyt drive«, siger han.
fortsæt med at læse
