I 2011 gjorde Microsoft sit største køb nogensinde. 44 milliarder kroner for nettelefontjenesten Skype, som danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström stod bag.
Rekordindkøbet kom, efter at makkerparret i 2005 solgte Skype til netauktionshuset eBay for godt 13 milliarder kroner. I mellemtiden havde Skype revolutioneret kommunikation på nettet. Brugere kunne ringe andre brugere op kvit og frit via nettet og en mikrofon, væk var de dyre og skrattende telefonopkald, og it-iværksætteren Janus Friis var en meget rig mand.


























