I en lejlighed på Nørrebro i København sidder Søren Iver Knudsen og Thor Martin Jensen. De er begge i starten af trediverne, og har i det sidste halve år udviklet på deres virksomhed FarmBackup – en online platform, som skal gøre det nemmere for landmænd at leje landbrugsmaskiner af hinanden.
Konceptet med FarmBackup er ligesom med Airbnb og andre virksomheder baseret på tanken om deleøkonomi – altså at en landmand kan lave opslag med de maskiner, de ikke bruger lige nu, og så kan andre landmænd på den måde leje maskinerne af hinanden.




























