Niels Smedegaard er snart fortid i Norwegian. I stedet foreslås Svein Harald Øygard som formand.

Dansker stopper som formand for Norwegian efter to år

Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
Lyt til artiklen

Danske Niels Smedegaard, der tidligere har været topchef for rederiet DFDS, har siden 2019 været bestyrelsesformand for Norwegian.

Men snart er det slut. Når luftfartsselskabet 4. juni holder generalforsamling, forlader han nemlig bestyrelsen, oplyser Norwegian i en meddelelse.

Han ser nu ud til at blive afløst af Svein Harald Øygard. Det er i hvert fald, hvad Norwegian anbefaler, bliver udfaldet af generalforsamlingen.

»Siden generalforsamlingen i 2020 har nomineringsudvalget haft møder med nye store aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og ledelsen«.

»Som en del af deres overvejelser har nomineringsudvalget understreget, at bestyrelsesmedlemmer har relevante kompetencer og erfaringer og sikrer kontinuitet blandt medlemmerne«, lyder det i indkaldelsen.

Norwegian har ligesom resten af luftfartsbranchen været hårdt ramt af corona, som har lagt verdens lufthavne øde hen.

Allerede inden virusudbruddet var Norwegian dog tynget af høj gæld, hvilket har sendt selskabet ud i en kamp for overlevelse.

Det er dog. Onsdag trådte Norwegian formelt ud af konkursbeskyttelse, efter at flere investorer har spyttet flere penge i kassen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her