Er der noget, der de seneste mange år har kunnet få politikere op i det røde felt, er det, når kriminelle udlændinge slipper for udvisning.
Det er i det lys, man skal se udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks (S) lovforlag om at fjerne den såkaldte trappestigemodel i udlændingeloven. En model, der i dag giver en slags rabat i forhold til udvisning, hvis den kriminelle udlænding har været i Danmark et antal år.



























