Hvordan skaber man et rum, hvor festivalglade mennesker finder roen til at tale om troen?
Det ved Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i den kristne organisation Frikirkenet, som har været en fast del af Folkemødet de seneste mange år. Han har oplevet en stigende interesse – særligt fra unge mænd, som gerne vil tale mere om deres tro. En af grundene til dette er, at den fortælling, som har domineret vores kultur de seneste 40-50 år, er kommet til kort:
»Vi har i mange år dyrket os selv. Vores egne følelser, egen lykke og egne behov. Nu er der helt klart sket et skift, hvor flere erkender, at vi faktisk er forbundne. Det handler om noget større end bare os selv. Hvad den ene gør, påvirker den anden, som vi så det under corona og med klimaet«.
På scenen til Folkemødet inviterer han tre kendte danskere til at tale om deres troshistorie. Ud over journalist Esben Kjær og folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) vil politibetjent Vlado Lentz – kendt for at jagte bilister, der overtræder færdselsloven i tv-programmet ’Politijagt’ – også deltage.
Vlado Lentz mener, at tro er en helt naturlig del af Folkemødet, og at vi bør øve os på at tale mere åbent om det:
»Det har længe været sådan, at tro er en personlig ting. Det synes jeg ikke. Det skal vi gøre noget ved. Jeg vil ikke tvinge nogen til at tale om det, men jeg synes, vi skal åbne op for en samtale og blive klogere på hinanden«.
Samtale-event
Fremgangsmetoden, hvor kendte ansigter begynder samtalen med at dele deres tro foran det fremmødte publikum, der derefter i små grupper taler sammen, har Mikael Wandt Laursen god erfaring med.
»Vi gør det til et samtale-event. Når de kendte har været på, får publikum nogle spørgsmålskort, som de kan tale med sidemanden om. Her kan man vælge, hvilket spørgsmål man har lyst til at tale om. Det kan være ’har du prøvet at bede?’ eller ’hvorfor gjorde du det?’«, siger Mikael Wandt Laursen.
»Når folk først begynder at tale sammen, så kan de godt. Vores erfaring er, at folk egentlig bare lige skal turde det«.
Under krisen med Muhammed-tegningerne sagde den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et interview, at »religion er et privat anliggende og skal forblive sådan«, men den tid er ovre, mener Laursen. Det har længe været en del af den lutheranske folkesjæl, at troen var noget, man holdt for sig selv:
»Men der er sket et skift. Det tror jeg, der er af mange grunde. Blandt andet fordi vi har fået mange muslimer til landet, som bærer deres tro på en anden måde, end vi lutheranere var vant til. Det har tvunget os lidt ud af busken og sige, okay, hvad er det så, vi tror på?«.
Vlado Lentz mener heller ikke, at tro er noget, vi skal holde privat. Derfor håber han, at publikum vil være nysgerrige og stille ham en masse spørgsmål. Der er stort set ingen grænser:
»Det er jeg tit blevet spurgt om – hvor min grænse går. Jeg har endnu ikke fået et spørgsmål, som jeg ikke ville svare på. Så det vil overraske mig meget, hvis der kommer et«.
Fyldt telt
Morgenyoga, gymnasieelever, der griller klimaministeren, og dj-battle til ud på de små timer er blandt de mange events, der skal fange festivalgængernes opmærksomhed. På trods af de mange muligheder plejer Mikael Wandt Laursens telt at være lidt af et tilløbsstykke:
»Vi plejer altid at have fuldt telt, når vi laver de her arrangementer. Selv om vi har forskellige formater fra år til år, så har det altid været populært«.
Både Vlado Lentz og Mikael Wandt Laursen mener, at tro er en helt naturlig del af Folkemødet.
»Der bliver talt om ufattelig mange ting på Folkemødet. I bund og grund handler det hele om, hvad det er, vi navigerer efter?«, siger Mikael Wandt Laursen.
Politimanden håber også, at eventet kan være med til at afmystificere det at være kristen:
»Det er ikke en eller anden sekt, som nogen kan forbinde det med. Det vil jeg gerne væk fra. Det skal være en åben dialog mellem mennesker, som interesserer sig for hinanden«.
