Under et tidligere EU-formandskab fik en daværende statsminister et tilbud, han godt kunne afslå.

Mette F. udskrev ikke valg. Det gjorde både Anker og Schlüter

»I historien om Anders Fogh er det vel den største juvel: at det trods benspænd og højspændte forhandlinger i Bella Center lykkedes at få udvidelsen hjem«, skriver Elisabet Svane. Foto: Jens Dresling
»I historien om Anders Fogh er det vel den største juvel: at det trods benspænd og højspændte forhandlinger i Bella Center lykkedes at få udvidelsen hjem«, skriver Elisabet Svane. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Ministerens øjne nærmest strålede, da han for godt et år siden – uden for citat – talte om det EU-formandskab, som skydes i gang i Aarhus 3. juli. Han glædede sig oprigtigt og det, der fik lyset frem i de øjne, der foran en mikrofon ofte har samme anstrøg af humor som hans nedadvendte mundvige, var tanken om, at Danmark kunne blive det land, der for alvor åbnede for at få Ukraine med i EU.

Ikke som dengang Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 i Bella Center kunne proklamere, at der var en aftale – hans faste replik under formandskabet – og at ti øst-, syd- og centraleuropæiske lande var blevet optaget. Det var for meget at håbe på, og mindre kunne gøre det. Håbet var et skridt, der kunne fejres i og dateres til København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her