Når Folketinget officielt åbner igen til oktober, vil Søren Gade (V) ved det første møde i Folketingssalen kunne konstatere, at den tid, hvor samtlige partier bakkede ham op som Folketingets formand, er forbi.
Mens Danmarksdemokraterne endnu ikke har besluttet, om de fortsat vil støtte Gade, melder Enhedslisten nu ud, at partiet ikke kommer til at stille sig bag indstillingen om Gades genvalg til endnu en politisk sæson.


























