Regeringen ændres. Flere socialdemokratiske ministre skifter område.

Mette Frederiksen rokerer rundt på S-ministre

Lyt til artiklen

Der er skiftedag i ministerierne.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck (S) bliver nu beskæftigelsesminister.

Han afløser Ane Halsboe-Jørgensen (S), der bliver skatteminister.

Det har Rasmus Stoklund (S) været. Han bliver i stedet udlændinge- og integrationsminister, meddeler Statsministeriet.

Ændringerne var planlagt før hændelserne i nat, hvor droner førte til et stop for flytrafikken i Kastrup, understreges det.

Overdragelser sker senere på ugen

Overdragelserne af de forskellige ministerposter kommer først til at finde sted senere på ugen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ikke til at deltage i den nødvendige audiens på Amalienborg »i lyset af den aktuelle situation«, tilføjes det i meddelelsen.

I oppositionen er der ikke de store forventninger til, at rokaden ændrer meget: »Socialdemokratiet taler stort og flot om stramninger i udlændingepolitikken, men der følger ikke handling med. Nu skifter de Rasmus Stoklund ind, men man skal ikke dømme en bog på dens omslag«, skriver Danmarksdemokraternes Peter Skaarup i en kommentar.

Opdateres

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her