Det var med den højspændte politiske situation som allestedsnærværende bagtæppe, at hundredvis af herboende grønlændere torsdag eftermiddag mødtes til nytårskur og grønlandsk kaffemik på Nordatlantens Brygge i København.
Og den usikre tid prægede i høj grad også talerne til arrangementet, som den grønlandske landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen var vært for, og som fik besøg af både toppolitikere fra hele rigsfællesskabet og den internationale presse.




























