Morten Messerschmidt afviser tiltagende kritik af hans linje over for Donald Trump, men erkender, at »mange ting er gået anderledes«, end hvad han havde forestillet sig, da Trump blev valgt.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, overværede også den amerikanske præsidents indsættelse og delte et foto på X med ordene: »Wokeness er død. Længe leve sund fornuft«. Foto: Jens Dresling
Morten Messerschmidt har været kras i sin kritik af regeringens ageren i den udenrigspolitiske krise mellem USA, Grønland og Danmark. Men nu rammer kritik af slingrekurs DF-formanden selv.
Ikke kun fra de røde partier på Christiansborg, men også fra Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, der har svært ved at finde en rød tråd i Messerschmidts linje.