En stump af en samtale med en Venstre-kender fortæller måske meget godt, hvad det er for et mummespil, der var i gang i morgentimerne fredag og blev forløst af Lars Løkke Rasmussen (M) over middag.
Samtalen handlede om det opslag, som Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fik lagt på sociale medier tidligt fredag. Han er selv lagt ned af akut nethindeløsning, men hans telefon fungerer, og det var på hans, formandens, sociale medier, at meddelelsen skulle ud. Meddelelsen om, at Venstre er klar til at forhandle regering med Lars Løkke, som sidder med de afgørende mandater.




























