Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Kort efter en offentlig kritik af Dansk Folkeparti er lokalformand og politiker blevet smidt ud af partiet.

Få timer efter kritikken reagerede DF-toppen og sparkede ham ud af partiet

Allan Blak mener, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik er blevet for grov. Det koster ham nu medlemskabet af partiet.  Foto: Lollands kommune
Allan Blak mener, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik er blevet for grov. Det koster ham nu medlemskabet af partiet. Foto: Lollands kommune
Lyt til artiklen

Blot timer efter at en lokal Dansk Folkeparti-politiker luftede kritik af topstyring i Dansk Folkeparti, har toppen af partiet smidt ham ud.

Der er tale om Allan Blak, der er lokalformand for partiet og 2. viceborgmester i Lolland Kommune.

Fredag morgen udgav Jyllands-Posten et interview med Allan Blak, hvori han retter en kritik af Dansk Folkepartis nye udlændingeprofil, der i hans optik er for grov. Samtidig erklærede han sig utilfreds med en for hård topstyring i partiet.

I interviewet spåede Allan Blak, at han kunne risikere at blive ekskluderet.

Og allerede fredag eftermiddag kom konsekvensen.

Den slags offentlige uenigheder gider partitoppen ikke finde sig i, lyder det i en besked til DR.

»I Dansk Folkeparti gider vi ikke historier om intern uenighed i medierne. Det skal holdes internt«, skriver organisationschef Kenneth Kristensen Berth til DR fredag eftermiddag.

Han fortsætter:

»Derfor har vi i dag valgt at ekskludere Allan Blak. Der er kort proces med den slags i Dansk Folkeparti – det har der altid været«.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her